Mange børn og forældre går rundt i mere eller mindre glad uvidenhed om deres høje begavelse…

”Jo bevar mig vel, knægten stiller da til tider nogle sjove og lidt anderledes spørgsmål, og han elsker at sidde og nørkle med dimsedutter og Lego. Engelsk er vel heller ikke noget problem. Her taler han det flydende, selvom han kun går i 4. klasse, men det er nok fordi, han spiller så meget computer.

Til gengæld er han drøn doven og gider aldrig at lave lektier. Helt slemt er det, når han skal skrive. Vores største bekymring er dog, at han sjældent leger med klassekammeraterne. Og til børnefødselsdage sidder han tit alene på et værelse og leger med det, der nu er – helt ligeglad med, at de andre drøner rundt i haven og spiller fodbold”.

Sådanne beskrivelser af børn har jeg i min tid som lærer hørt flere af. Ikke mange, men nok til, at jeg nu, modsat dengang, er sikker på, at mange af dem kommer fra forældre til højt begavede børn.

Når jeg i dag hører sådanne beskrivelser fra forældre, er det helt andre spørgsmål, tanker og videre processer, der flyver gennem hovedet på mig. Jeg kan næsten ikke vente med at stille flere, og for mig, opklarende spørgsmål om barnets interesser, adfærd hjemme og situationer som enten er glædelige eller frustrerende.

“ja, sådan var jeg også selv som barn…”

Det interessante og det, der virkelig skærper min opmærksomhed på høj begavelse er, når forældrene til disse børn siger den sætning, som jeg til gengæld har hørt rigtig rigtig mange gange ”ja, sådan var jeg også selv som barn..”. Årsagerne til sætningen er langt fra de samme, men når det kommer til høj begavelse, giver den rigtig god mening.

Forskning viser, at høj begavelse er arveligt, hvilket potentielt set ikke kan være det værste at arve. Spørgsmålet er blot, om den ikke fysisk synlige genetik opdages, som det den er, nemlig en helt særlig portion muligheder og udfordringer, som barnet skal have hjælp til.

I dag er der heldigvis ved at komme mere fokus på børn med særlige forudsætninger eller høj begavelse, som det også kaldes. Denne proces og accept tager tid, tid som de højt begavede og deres familier ikke har. For hver skoledag der går med underpræstationer, manglende anerkendelse og accept er en dag for meget. Hvem husker ikke egen skoletid, og hvad der prægede den af glæder og udfordringer?

Nogle af de tegn, vi som professionelle skal være opmærksomme på hos børn, der afviger i deres handlen og gøren, er blandt andet, når de i en meget tidlig alder har et stort ordforråd og er vidende på verden omkring dem. Nogle kan endda læse og skrive inden skolestart. Måske er der tale om særlig intelligente børn, og måske er de bare lidt hurtigere til at lære netop dét. Uanset hvad, så er det tegn som disse, der skal få dig til at skærpe opmærksomheden. Andre faktorer, som kan være en indikation for, at barnet har særlige forudsætninger, er hvis han eller hun husker over gennemsnit godt, eller, som nogle siger, har klæbehjerne. Det ord fik en gang min datter til at bryde grædende sammen i en af de små klasser. Midt i en fremlæggelse var der en dreng fra klassen, som fyrede en frisk kommentar af om, at hun havde klæbehjerne. Hun forstod ikke, hvad ordet betød og brød grædende sammen, da det lød som noget ulækkert noget at have.

Hvis barnet er højt begavet kan han eller hun remse ting op og bruge avancerede ord i rette sammenhæng. De har det svært med gentagelser og ensformighed, hvilket til tider kan opstå i skoletiden, hvor alle ikke er på samme kognitive niveau. Derfor skal de have noget andet at fordybe sig i – også i den almindelige skoletid. De behøver ikke sætte kryds og bolle side op og side ned. To sætninger er nok, resten er, efter deres mening, spild af tid, for de har jo fattet det allerede første gang. Og har de først besluttet sig for det, kan deres indre styring og vedholdenhed være en udfordring for omgivelserne.

Hvis du så oveni lægger et højt aktivitetsniveau og nysgerrighed på verden omkring dem, kan det i skoletiden, med mange børn i klassen, let udvikle sig til uholdbare situationer for alle. Læreren bliver, hvis vedkommende ikke er opmærksom på denne situation, frustreret og skælder ud. De andre børn i klassen bliver forstyrret og oplever barnet som en ballademager.

Giver du til gengæld de højt begavede børn en udfordring, som motiverer dem, får du det bedste frem i dem. De føler sig set og anerkendt.

De er intense og vil i dybden med det, der optager dem og har svært ved at vente med at lære endnu mere om emnet. De har brug for faglige udfordringer og anerkendelse, for kun på denne måde opleves skoledagen som meningsfuld og god.

På det følelsesmæssige niveau er der også signaler, der bør tænde fokuslamperne. De er ekstremt opmærksomme og bekymrer sig ofte om de store spørgsmål her i livet: Hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen? Kommer der krig i Danmark, og hvad med alle de mennesker som lider? – Hvad hvis jeg dør?

En historisk film, som klassen ser i skoletiden, kan sætte helt uventede spørgsmål og følelser i gang.

Som Ole Kyed siger: ”Vi tror, de er så dygtige, de selv kan finde ud af det hele. Men højt begavede børn er selvkritiske og har endnu mere brug for kærlighed og voksenkontakt end andre børn, fordi tanker og associationer let kan løbe af med dem. Alle børn er unikke, og i denne gruppe børn er de det markant”.

Så er du en af de forældre eller fagpersoner, der kan nikke genkendende til noget af det her, kunne det være en ide at kigge lidt nærmere på barnet.

Og måske kunne du som forælder spørge dig selv. ”Havde jeg det også selv sådan, da jeg var barn?”