Design Thinking – en stærk og effektiv metode til folkeskolen

Er klasseværelset, skolen og de omgivelser vore børn opholder sig mange timer i hver dag optimale i forhold til at skabe et godt og trygt læringsrum? Kan skolen rumme mangfoldigheden af børn med høj begavelse, børn med diagnoser og børn med andre behov i en almindelig klasse? Vil strukturerede observationer af børnenes skoledag kunne hjælpe med at skabe bedre fysiske rammer og læringsrum? Kan klasseværelset tilpasses, så eleverne får mulighed for fordybelse, ro og refleksion?

Mange af de spørgsmål kan metoden Design Thinking hjælpe med at svare på. Design Thinking er en kreativ, åben og enkel metode, som kan hjælpe med at løse komplekse problemstillinger. Metoden giver, gennem en empatisk tilgang, en dyb indsigt i den brugergruppe, man vil undersøge. Observationer og registreringer i metodens faser giver anledning til forandringsprocesser.

Det er en iterativ proces, som kan justeres undervejs i forløbet. Man vil med ganske få midler få en dyb indsigt, som kan generere en række ideer til, hvordan man kan indrette en dagligdag for eleverne således, at de bliver set, forstået og mødt som dem de er. Det gælder både det fysiske miljø, mødet med læringsstile og interaktion eleverne imellem.

Faserne i Design Thinking er:

1. Empathy (forstå og få indsigt, få så meget input som muligt, for at kunne forstå)

2. Define (Definer og ”frame” det reelle problem)

3. Ideate (få og idegener mange ideer til at ”løse” problemet)

4. Prototype (lav mock-ups, prototyper til reelle værktøjer/forslag til løsning)

5.Test (forslag skal testet og en iterativ proces starter).

Metoden bruges til at finde ind til kernen af problemerne og til at finde mulige løsninger i det fysiske klasserum, så behov, udfordringer og interesser rummes bedst muligt. Det kan være en kompleks proces, som kræver et identificeret problem fx støj.

Den iterative proces gør, at fasernes gentages, og få elementer, lavet i simple materialer, afprøves. Processen gentages indtil den rette løsning er på plads.

Hos Better Solution har vi mange gode ideer til, hvad du og din skole kan gøre for at forbedre elevernes mulighederne for god læring. Sammen kan vi finde ind til kernen og identificere løsningerne, så alle børn får mulighed for at blive så dygtige de kan – også i folkeskolen.

 Better Solution – Susanne Korsholm