Asynkron og dyssynkron udvikling er en ubalance i personlighedsudviklingen hos de højtbegavede børn. Dyssynkroni kan ifølge Terrassier (1985) opdeles i ydre dyssynkroni og indre dyssynkroni. Ved ydre Dyssynkroni er det ”hele” barnet, dvs. Mentale, fysiske og emotionelle sammensætning i forhold til forældre, lærere og klassekammeraters forventninger, som skaber problemer for barnet, fordi de ikke er afstemte.

Den indre dyssynkroni viser sig ved indre spændinger i barnet, idet barnets mentale udvikling er forud for den emotionelle. Det betyder, at barnet står med en intellektuel viden, som det ikke er modenhedsmæssigt gammel nok til at bearbejde og forholde sig til. Ikke fordi barnet er umodent for sin alder, men fordi det er forud for sin alder mentalt. Dette kan være særdeles angstfyldt for et barn, som er et meningssøgende væsen (Bisgaard, 2010)

 

I skolen kan det eksempelvis ses, når et barn er velargumenterende og reflekterende i faglige diskussioner men bliver hylet helt ud af den selv ved mindre uretfærdigheder, eller hvis tingene ikke går helt som ventet. Reaktionerne kan ofte være voldsomme og opslidende for både barn og omgivelser.