Forestil dig, at du kører i en top lækker Lamborghini på en snorlige vej med dobbeltoptrukne streger. Du har så meget power at skyde afsted med, så stort et potentiale at arbejde med. Solen skinner fra en skyfri himmel, bøgen står grøn og mulighederne ligger i dine hænder og i dine fødder – åh, hvis jeg bare fik lov…  Motoren brøler som en sulten løve klar til spring. Men nej, for foran dig trækker en traktor ud med en makshastighed på 30 km i timen… hjertet synker i brystet på dig, og du stønner sagte. Alle de hestekræfter – al den power i bilens motor, som aldrig får lov til at blive sluppet løs. Du må vente, tilpasse dig forholdene og acceptere, at du heller ikke denne gang, fik du mulighed for at udnytte potentialet. For endnu en gang må du tilpasse dig de langsomt kørende på den ensporet lige vej.

Sådan har et højtbegavet barn det hver dag i skolen. Et højtbegavet barns hjerne er som en Lamborghinimotor – skabt til at yde mere og køre stærkere end andre. Der er derfor behov for, at der i skolesammenhænge skabes særlige forhold, hvor det højtbegavet barn får mulighed for at trykke speederen i bund, så motoren kan gøre det, den er skabt til, nemlig at køre hurtigt – virkelig hurtigt.

I den danske folkeskole er det en kerneværdi, at eleverne skal udfordres og rustes til livet. Alle er født med et potentiale for læring, som kan komme til udtryk i trygge og stimulerende omgivelser. Det er skolens opgave og udfordring at skabe et læringsmiljø, der tilgodeser det enkelte barns potentiale. I følge en rapport fra KORA er der i dag 47.000 børn, som har en IQ på 120 eller derover. Der er ikke tid til at vente, der er ikke tid til flere mañana mañana.

Konsekvenser af ikke at gøre noget:
• eleverne savner udfordringer
• eleverne keder sig og forstyrrer undervisningen
• eleverne præsterer ikke i forhold til deres potentiale
• elverne bliver ikke så dygtige, som de kan
• eleverne marginaliseres
• eleverne får ringe selvværd
• eleverne føler sig ensomme
• eleverne føler sig misforståede

Cand. Pæd. Psyk. Sheelagh Bisgaard konkluderer i sit speciale fra DPU, at 40% af alle højtbegavede børn på et tidspunkt i deres liv ikke er i trivsel. Statistikker viser også, at alt for mange højtbegavede unge aldrig får en ungdomsuddannelse, og at der er en overrepræsentation af højtbegavede i fængslerne.

Alt for ofte sker det, at højtbegavede børn i folkeskolen har svært ved at kommunikere med jævnaldrende og sendes til skolepsykolog på grund af ensomhed og mistrivsel. Her ender de ofte med andre diagnoser end det, der virkelig er på spil, nemlig høj begavelse.

”Jeg var hyperaktiv som barn, og det var derfor, jeg blev IQ-testet”, skriver Chang Lee på spørgsmål-svar-siden Quora. Allerede dengang havde han en fornemmelse af at være meget klog. Han fik at vide, at han havde en IQ på omkring 170 på trods af, at han ikke var særligt god til matematik. Desuden, skriver han, havde han små-autistiske træk, hvilket gjorde, at han havde svært ved alt, som krævede et skriftligt svar. ”Jeg forstod aldrig, hvad lærerne mente, når de bad mig uddybe mine svar”.

På samme side skriver Shava Nerad, at hendes høje IQ på 185 gjorde hende anderledes end andre på hendes egen alder: ”Som barn syntes jeg, at de fleste børn var forvirrende, forfærdelige små væsener. De løj, de var ondskabsfulde og de var fysisk ondsindede. Jeg ville hellere forhandle, læse og dele ligeligt”.

Det er ikke kun det højtbegavet barn, der rammes, når folkeskolen svigter. Folkeskolen rammer også sig selv. En analyse fra tænketanken Cevea viser, at hvert sjette barn i grundskolen går på privatskole. Ifølge Ceveas beregninger vil hver femte elev i 2023 gå i privatskole.

Når et højtbegavet barn fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole, har det mange negative konsekvenser:
• et utroligt spild af skarpe hjerner i vores folkeskole.
• folkeskolen mister penge – mange penge hver gang
• færre midler at drive skole for
• lavere niveau i klassen
• en A- og en B-skole
• skolen får et dårligt ry og omtale
• lavere skolegennemsnit ved afgangsprøverne

Heldigvis er der skoler, som er begyndt at tænke i nye baner. De har valgt at implementere projektet High Performance, som netop tager udgangspunkt i ovenstående. High Performance bygger på KORAs rapport om Indsatser målrettet højtbegavede børns faglige udvikling og trivsel og UVM’s Talentrapport med anbefalinger til organisering af særlige undervisningsforløb. Den internationale forskning viser også, at de højtbegavede elever profiterer af en særlig tilrettelagt undervisning, også selv om det kun er nogle få timer om ugen.

Det kan godt betale sig at rette fokus mod de højtbegavede børn. På en skole lykkedes det dem at vende en elevtilbagegang på 6. årgang fra minus 14 til plus 15 året efter.

Derfor må vi gøre noget. Der er et behov for at ændre syn på inklusionstanken og tildeling af ekstra ressourcer. Vi kan ikke længere gå rundt i den tro, at de talentfulde og højtbegavede elever nok skal klare sig, for det gør de ikke.