Høj begavelse kommer i mange indpakninger – flere end du tror!

Da jeg i foråret var på messe med mit High Performance projekt, var jeg så heldig at møde en kvinde. En kvinde, som har været med til at åbne mine øjne og hvis historie, jeg ofte tænker på.

Når jeg i mit arbejde med at hjælpe skoler i gang med at kunne identificere højt begavede elever, tænker jeg ofte på kvinden. Jeg tænker på arv og miljø og på, hvor vigtige vi er os, der arbejder med børn og unge.

Kvinden kom, den gang på messen, hen til mig stand og fortalte uden omsvøb om sin søn, som de for to år siden fandt ud af var højt begavet.

Vejen til den indsigt havde dog været hård. Først efter at skolen havde lavet en del underretninger til kommunen, og der blev koblet en sagsbehandler til familien, fandt de ud af, at drengen var højt begavet. Det stod ikke lige skrevet i kortene.

Begge forældre var på overførselsindkomst, og begge havde tidligere kun haft periodiske jobs som kasse-, butiks- eller lagermedarbejdere. Ingen af forældrene havde en uddannelse, deres selvværd var minimalt og på flere områder var de ikke i stand til at varetage drengens eller egne behov.

Ingen af de to forældre vidste indtil da, at deres barn var højt begavet. Ingen af de to forældrene vidste, at de også selv var højt begavede. De vidste kun, at de hele livet havde følt sig anderledes og forkerte i forhold til andre.

Kvindens hudløst ærlige historie passer ikke ind i manges forestilling om, at høj begavelse altid kommer smukt indpakket i lykkelige, velklædte og nyvaskede 12-tal-børn med succesfulde og lige så lykkelige forældre.

Derfor er det så vigtigt, at vi som fagpersoner er åbne over for de elever vi møder, lægger vores forudindtagede holdninger bag os og konstant minder os selv om, hvor afgørende en faktor vi kan få lov til at være, hvis vi anstrenger os og tør.