I gennemsnit er der 1-2 højtbegavede børn i alle klasser.
Højtbegavede børns særlige kendetegn er både deres styrker men også deres udfordringer. Et højtbegavet barn tænker, sanser og føler nemlig anderledes end andre børn. Som underviser kan du ubevidst agere på en måde, som gør klasserummet til en stor mundfuld for højtbegavede børn at være en del af. Simpelthen fordi de husker bedre end de fleste, og deres sanseapparat er så fint følende.

I mine foredrag om højtbegavede børn kommer jeg derfor altid i bedste undgå-for-alt-i-verden-stil ind på 13 forhold, du som underviser kan være ekstra opmærksom på. For har du styr på nedenstående punkter, hjælper du både dig selv, højtbegavede børn og de andre i klassen.

13 forhold du med fordel undgå

  1. alt for mange gentagelser
  2. at bruge eleven som hjælpelærer
  3. rod, kaos og for mange tilfældigheder i timerne
  4. at love noget, som du ved, du ikke kan holde
  5. høje og voldsomme verbale udmeldinger
  6. kollektive skideballer
  7. at voksentrumfe en elev med talegaverne i orden
  8. at tro, at det højtbegavede børn er flabet, når hun spørger ”hvorfor”
  9. at lave faglige grupperinger, hvor den højtbegavede elev konstant skal vente
  10. at udstille den højtbegavede elev som en faglig selvfølgelighed
  11. at presse eleven ud i situationer, hvor der er for meget på spil
  12. at eleven konstant føler sig anderledes
  13. at tro, at en højtbegavet elev nok skal klare sig, for det gør hun ikke uden dig

Har du spørgsmål til de 13 punkter, eller er der noget, du som underviser gerne vil have uddybet, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.