– Viden er vejen frem

Et af de nationale mål er, at “Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan”. Målet er operationaliseret i følgende måltal: “Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år”. For at det skal lykkes, er der behov for indsatser målrettet de talentfulde og højtbegavede elever.

Der er fire indsatser, der har betydning for, at de talentfulde og højtbegavede elevers potentiale udfoldes: at anerkende behovet for at skabe en forandring, at fagpersoner er i stand til at identificere højtbegavede børn, uddannelse af nuværende og kommende lærere og ikke mindst en bevidst og forankret pædagogisk indsats på skolerne.

Anerkend behovet

Mange tror, at det er en gave at være højt begavet. Udfordringerne ligger i ordet begavet – at være givet en særlig gave, at have noget, som andre ikke har og ej heller har mulighed for at købe eller træne sig til. Begavelsen betragtes som en indbygget uretfærdighed hos barnet – en fordel. Det kan derfor støde nogle, når de begavede børn har brug for ekstra hjælp til at udpakke deres gave. Når man er begavet, er man givet en mulighed, som man for alt i verden må udnytte.

Dem der synes, “at det er snyd” eller uretfærdigt kender ikke til den høje begavelses udfordringer og mulige negative konsekvenser. Derfor er området, både fra politisk side og i den offentlige debat om uddannelse, underprioriteret i Danmark. I Danmark har vi derimod et stærkt fokus på den brede midtergruppe og de fagligt udfordrede. Tiltag henvendt den øverste gruppe af elever betragtes som luksustiltag, der kun sættes i gang, når alle andres gaveunderskud er dækket.

Snakken og den offentlige debat bør bevæge sig videre fra “anerkendelse af behovet” til at se ”mulighederne i potentialet”. Vi skal kontinuerligt være nysgerrig på egen praksis, opsøgende på at finde vores genier, droppe Janteloven og turde sætte de talentfulde og højtbegavede børn på agendaen vel vidende, at ikke alle børn tilhører denne kategori og ej heller nogensinde har mulighed for at komme til det. Gør vi ikke det, opfylder vi ikke det nationale mål, og vi fjerne motivationen, trivslen og succesen fra de højtbegavede børn. At alle ikke er født med samme kognitive potentiale skal ikke lægges de højtbegavede børn til last. Det skal komme vores samfund til gode.

Identifikation

Lærerne og pædagogerne skal have viden om særlig adfærd og kendetegn hos højtbegavede elever og derigennem kunne spotte dem. Lærerne og pædagogerne skal have et medansvar i, at de højtbegavede elever identificeres. Lærerne og pædagogerne er vores fagkompetente øjne og dem, som ser børnene. Det er dem, som er en af de afgørende faktorer for læringsprogression, trivsel og motivation. Er det meget at lægge på deres skuldre? Ja, måske, men de er stærke, stolte og de vil børnene det bedste. De skal bare vide, hvad det bedste er.

I inklusionsarbejdet ligger også snakken om de højtbegavede børn. Det er vigtigt, at det er lærerne selv, der identificerer de højtbegavede elever og derigennem også anerkender mulighederne og udfordringerne. Det at blive set og anerkendt er to af de væsentligste faktorer for, at også de højtbegavede bliver så dygtige de kan.

Skolerne bør, på lige fod med andre faglige og sociale forhold, have vejledere på skolen, der kan rådgive om netop identifikation, trivsel, undervisningsdifferentiering og læringsprogression hos højtbegavede elever.

Og hvad så med forældrene, de har vel også et ansvar? Eller vil vi som lærere og pædagoger helst have, at de holder mund og passer deres eget job? For hvad ved de om undervisning, læring og nationale mål? De der curlingforældre, som ingen fejl og mangler ser i eget afkom? De skal så sandelig også være med til at bidrage til debatten og få mulighed for at identificere deres højtbegavet barn. Derfor er den offentlige debat en vigtig brik i identifikationsarbejdet. På nuværende tidspunkt er begrebet ”højt begavet” ikke klart defineret, og det tilmudrer dialogen mellem skole og hjem. Den dygtige er ikke nødvendigvis højt begavet. Lærerne og pædagogerne skal derfor klædes på til ekspertrollen og være den faglige tyngde, der kan skille tingene ad for på sigt at samle dem igen.

Hvis der er mistanke om, at barnet er ”Twice exceptional” bør PPR være en del af identifikationen, men indtil da ligger identifikationsopgaven i en treenighed hos pædagoger, lærere og forældre – dem der kender barnet bedst.

Uddannelse af nuværende og kommende lærere, pædagoger og skoleledere

Der bør, som en naturlig del af pædagog- og læreruddannelsen, indgå undervisning om højtbegavede elevers behov, potentiale og udfordringer på lige fod med undervisning om børn med kognitive udfordringer. I specialundervisningsdelen på læreruddannelsen bør gruppen af højtbegavede elever indtænkes, som en gruppe, der kræver særlige undervisningsforudsætninger og forhold for at trives. De højtbegavede elever udgør 5 % i en klasse. Det er heldigvis mere end procentdelen af elever med diagnoser.

At være højt begavet skal ikke ligestilles med en diagnose, men viden herom bør have samme fokus, som den anden del af specialområdet har. Der bør på læreruddannelsen være et talentspor, hvor kommende lærere specialiseres i identifikation og undervisning af talentfulde og højtbegavede elever.

På skolerne bør kompetenceløftet lægges lokalt, så det også forankres lokalt. Både lærere, pædagoger og ledere bør få indblik i området, barnets behov og alternative undervisningsmetoder. Skolerne skal udvikle et fælles sprog for arbejdet med talentfulde og højtbegavede børn, og det skal indgå i skolens værdigrundlag. Hvordan undervisning om talentfulde og højtbegavede børn skal skrues sammen har jeg mange bud på, men det kræver mere plads, end der her er til rådighed, men et rigtigt godt bud er et High Performance-kompetenceløft.

Pædagogisk indsats

Kompetenceløftet High Performance er den pædagogiske indsats, som kan hjælpe skolerne med de tre ovenstående punkter. High Performance har et pædagogisk fokus på både faglig og social trivsel. For at skabe en robust forandring og forankring er det nødvendigt med strukturerede og systematiske forløb, der inddrager hele det pædagogiske personale inkl. ledelsen på en skole. Trivsel, motivation og succes bliver hinandens afhængige.

Kommunen skal have et udtalt ønske om at skabe disse rammer og støtte skolelederne i udviklingen. Kombineres den ovenfor beskrevet indsats med undervisningen på High Performance, giver vi vores kommende og nuværende lærere et stærkt fagligt, teoretisk og didaktisk udgangspunkt for, at skolerne i fremtiden kan leve op til det nationale mål om, at alle skal blive så dygtige, de kan.

I den almindelige undervisning er det inklusion og undervisningsdifferentiering, samt transfer til High Performance-holdene, der hjælper med at understøtte det nationale og ambitiøse mål.

Hvordan High Performance-forløbet og undervisningen ser ud, kan du læse mere om på cleverconsulting.nu

De højtbegavede børn skal ikke fejes ind under gulvtæppet, de skal frem i lyset. En skarp hjerne forpligter, og det gør det også, når man er en skole!