Klog på de kloge #01-10 giver dig nyttig viden om højt begavede børn. Du kan også blive klogere på ord og begreber, der bruges, når vi taler om høj begavelse. Klog på de kloge #01-15 er din hurtige guide til større bevidsthed omkring højt begavede børn. Velkommen til.
Klog på de kloge #01 – 47.000 børn
47.000 børn i folkeskolen er klogere end gennemsnittet. Højt begavede børn er børn, som har en IQ på 130 og derover. Det svarer til 2 % af alle børn i skolealderen. Omregnet til antal børn svarer det til ca. 14.000 skolebørn. Børn med særlige forudsætninger er børn,...
Klog på de kloge #02 – WISC-test
WISC betyder Wechsler Intelligence Scale for Children. Testen bruges på børn i alderen 6-16 år til at afdække deres generelle intelligens, deres verbal- og handlingsintelligens. Den bruges også til børn med indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser....
Klog på de kloge #03 – Underydere
Højtbegavede børn er kendetegnet ved, at de lærer hurtigere, er bedre til at huske, hvad de har lært, og arbejder på et mere abstrakt niveau end elever med almindelig begavelse (Rogers 2002). De har derfor brug for andre og større udfordringer end de øvrige...
Klog på de kloge #04 – Asynkron udvikling
Asynkron og dyssynkron udvikling er en ubalance i personlighedsudviklingen hos de højtbegavede børn. Dyssynkroni kan ifølge Terrassier (1985) opdeles i ydre dyssynkroni og indre dyssynkroni. Ved ydre Dyssynkroni er det ”hele” barnet, dvs. Mentale, fysiske og...
Klog på de kloge #05 – Kendetegn og adfærd
Børn med høj begavelse har nogle særlige kendetegn i skolesammenhænge, som viser sig mere eller mindre tydeligt alt efter deres mentale og fysiske velbefindende. Elever med høj begavelse: lærer hurtigere og husker bedre, hvad de har lært og kan arbejde på et mere...
Klog på de kloge #06 – Elevperspektiv
Mange af de højt begavede elever finder skoletiden udfordrende. De trives dårligt og oplever det som en stor udfordring at gå i normalklasse. De oplever det som svært, når undervisningen er langsom og gentages igen og igen for især de fagligt svage elever (selv lærte...
Klog på de kloge #07 – Blooms taksonomi
Blooms Taksonomimodel giver gennem en klassifikation af forskellige typer af kvalifikationer og kompetencer en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå ”højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau, hvilket...
Klog på de kloge #08 – Diagnoser
Forskning (Sheelagh Bisgaard) peger i retning af, at højt begavede børn har større følelsesmæssige udsving end andre. Hvis et barn over tid ændrer adfærd er det relevant at kigge nærmere på barnet og årsagerne til denne adfærdsændring. Særligt hvis adfærden bliver...
Klog på de kloge #09 – Forældre
Det kommer ofte bag på forældre at der er en sammenhæng mellem deres barns udfordringer i opvæksten og høj begavelse. Flere genkender dog problemerne fra egen barndom. De højt begavede børns usædvanlige reaktioner og adfærd er tit det omgivelserne reagerer på. Mange...
Klog på de kloge #10 – Intelligenstest
En intelligenstest giver et tal, men giver ikke en forklaring på, hvorfor vi er så forskellige. Testen viser, hvordan de højt begavede børn løser problemer og kompleksitet. Det vi i dag forstår ved intelligens er evnen til at løse problemer og handle fornuftigt,...
