Velkommen til 🙂 

Jeg hedder Rikke Christensen, og det er mig, der har stiftet Clever Consulting.

Min teoretiske, praktiske og didaktiske viden om højtbegavede børn og undervisning er dybt forankret i mit professionelle arbejde som underviser, konsulent og leder i folkeskolen siden 1999. 

At gøre en forskel for højtbegavede børn er også at gøre en forskel for skolerne og samfundet. Derfor har jeg i mere end 5 år samarbejdet med kommuner og skoler om højtbegavede børns læring og trivsel. Clever Consulting tilbyder forsknings- og praksisbaseret foredrag, vejledning, og kompetenceudvikling, der er med til at sikre de bedste skolevilkår for højtbegavede børn.

Jeg er desuden med i netværk og grupper med fokus på talentudvikling og højtbegavede børn og bruges som oplægsholder til både konferencer, events, skolebestyrelsesmøder, vejledermøder og lærermøder. 

Mange skoler har i dag ikke den viden og de tilbud, der er med til at sikre trivslen for højtbegavede børn. Det hjælper jeg dem i gang. Og så elsker jeg mit arbejde, og den forskel jeg kan være med til at gøre. For det er ganske enkelt ikke en fritidsinteresse at være klog.

Det siger skolerne:

Tilbagemeldigen fra Tinglev Skole er, at det bliver sjove, gode, indholdsrige, udbytterige, lærerige, givende dage – ja jeg kunne blive ved – fordi DU Rikke møder velforberedt og klar til at give af dig selv. Klar til at lytte. Klar på at vejlede. Fyldt med energi og smittende humør. Og så er du helt nede på jorden, det kan vi jyder jo ret godt lide?
TAK for dit koncept og TAK fordi du er, som du er og møder os lige præcis der, hvor vi skal mødes.
Vi ses snart igen! Og vi glæder os!
– Pia Diabelez, skoleleder Tinglev skole

High Performance er et enormt vigtigt projekt for hos her efter skolereformen, for der er kommet nogle nationale mål for, at alle børn skal blive så dygtige de kan. For de almindelige lærere var det forundring der slog dem, at der virkelig var så mange elever, det havde de ikke gjort sig nogen forestillinger om.
Det var let at komme i gang med projektet, da vi havde fået lavet en aftale med Rikke, for hun kommer med en færdig pakke for hvordan vi gør det her og hvordan vi griber det an. Jeg giver Rikke og Clever Consulting mine bedste anbefalinger med på vejen.
– Per Midtgaard, skoleleder Nordagerskolen, Ringe

Det har været meget bedre end jeg havde forestillet mig. Flere elever på High Performance-holdet sagde, at de ikke havde nogen venner og at de var modløse. Nu er de bare blevet så glade, og jeg kan se, hvordan de trives og udvikler sig.
– Eva Skov, vejleder og lærer på Nordagerskolen, Ringe

Hvis man som skole gerne vil gøre noget for gruppen af børn med særlig begavelse, som tit bliver overset, så er High Performance et rigtig godt projekt til at få sat det på dagsordenen, og få de her elever set.
– Christian Svenstrup, vejleder og lærer på Nordagerskolen, Ringe

I High Performance-gruppen lærer de at give plads til hinanden og bruge hinandens forskelligheder. High Performance giver nogle elever, som måske føler sig oversete, et fælles sted og et fælles grundlag.
– Michael Tambo, AKT-medarbejder og lærer på Skolerne i Snekkersten, Helsingør

Det siger eleverne:

“High Performance er det bedste, der nogensinde er sket i skolen. Jeg elsker mine High Performancetimer og jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem”.
– Magnus Nonnegaard, HP-elev, Helsingør

“Jeg har ikke længere ondt i maven om morgenen når jeg skal afsted. Jeg behøver ikke finde på undskyldninger for ikke at ville i skole. Nu tager jeg bare afsted, men den bedste dag på ugen er den dag, hvor vi har High Performance”!
– Alexander, HP-elev, Tinglev

“Jeg har lært at fremlægge og er blevet meget mere selvsikker i det, jeg laver, og jeg tror mere på mig selv”.
– Liva Agergaard, HP-elev, Helsingør

“I klassen føler jeg, at jeg har fået mere selvtillid til at række hånden op i de forskellige fag. Det er fordi vi til High Performance får nogle værktøjer til, hvordan vi kan fremlægge på en god måde”.
– Carla Stendal Venter, HP-elev, Helsingør

“En af de ting jeg har fået med mig med HP er, at jeg er blevet bedre til at få nye venner. Det er nok fordi, vi er mere på samme intellektuelle niveau. Jeg er blevet god til at stole på mig selv”.
– Lasse Roslev Gerres, HP-elev, Helsingør

“Det jeg har fået mest ud af til High Performance er, at jeg er blevet bedre til at presse mig selv. Tit har jeg i skolen fået nogle lektier for, som var lidt lette, og så har man ikke orket at lave mere. Til High Performance er jeg blevet bedre til at presse mig selv og gøre noget mere ud af det”.
– Nathalie Gjertsen, HP-elev, Helsingør

“Jeg er blevet bedre til at lære fra mig og lytte til, hvad folk siger. En gang kunne jeg slet ikke lære fra mig, og der syntes jeg ikke, at folke skulle have deres egen mening, for det var kun min mening, der talte. Nu har jeg lært, at andre folk også kan have nogle kloge meninger en gang i mellem, selvom jeg synes, at jeg selv er bedst”.
– Nicklas Juel Christiansen, HP-elev, Helsingør

Få stillet din nysgerrighed