Få en spændende og indholdsrig dag med fokus på højtbegavede børn. Alt for mange højtbegavede børn mistrives, keder sig i undervisningen og udnytter ikke deres potentiale. Og alt for mange voksne tror, at de højtbegavede børn nok skal klare sig. Det er ikke en selvfølge, at de gør det, så hvordan hjælper vi dem bedst?

Formålet med temadagen er, at I, der hver dag beskæftiger jer med at danne og uddanne børn og unge, bliver skarpe på, hvem de højtbegavede børn er, og hvordan I bedst sikrer, at alle trives og bliver så dygtige, de kan – også de højtbegavede børn.

I løbet af dagen stiller vi skarpt på de højtbegavede børns særlige kendetegn og motiverende undervisning.

Dagen vil veksle mellem oplæg og workshops, da det er vigtigt, at I selv prøver nogle af redskaberne og mulighederne af. Undervejs vil der være små opgaver, gåder og hjernevridere. Varighed ca. 7 timer inkl. pauser.

I løbet af dagen skal vi omkring følgende emner

  • Identifikation af højtbegavede børn (oplæg)
    Hvem er de?
    Hvad gør dem anderledes?
    Hvorfor er det vigtigt, at vi lærer at identificere dem?
  • Hvordan kan vi identificere højtbegavede børn (workshop)
    Præsentation af forskellige screeningsværktøjer
    Praktisk arbejde med screeningsværktøjerne i forhold til egne elever
    Gennemgang af udvalgte cases
  • Højtbegavede børn i undervisningen og undervisningsdifferentiering (oplæg)
    Udfordringer og styrker
    Samarbejdssituationer
    Den afgørende lærer/elev-relation
  • Undervisning med et ABC-forløb (workshop)
    Udarbejdelse af ABC-opgaver i et fag
    Særlige opmærksomhedspunkter ud over det faglige
    Synlig læring
  • Samarbejdsøvelser i undervisningen (oplæg)
    Hvorfor de er så vigtige?
    Læring gennem leg
  • Samarbejdsøvelser i praksis (workshop)
    Udarbejdelse af formål og mål for 5 udvalgte samarbejdsøvelser
    Differentierede samarbejdsøvelser
  • Særlige forløb for talentfulde og højtbegavede børn
  • Plenumdiskussion og refleksion

Skriv eller ring for pris.

Vil du vide mere så ring til os på 2636 8357.
Hilsen Rikke Christensen

 

Det siger tidligere deltagere:

  • Rikke Christensen er en levende og skarp formidler, der brænder for det, hun laver. Hun har stor viden om højtbegavede børn, skole og undervisning og har mange indgangsvinkler til både arbejdet og forståelsen af højtbegavede børn.
    -Lærer, Helsingør kommune.
  • Rikke er seriøs omkring det hun laver, er velforberedt og ikke bange for at dele ud af sin viden og sine erfaringer. Og så er hun helt nede på jorden, og det kan vi sønderjyder jo godt lide. 
    -Pia Diabelez, skoleleder Tinglev skole
  • Rikke Christensen viser, at hun kender til folkeskolen og ikke er bange for at gå til biddet for at gøre det optimalt for de højtbegavede børn. Rikke tør fremdrage elementer, der kan være svære og afgørende for, at indsatsen virker. Rikke har helt klart kapaciteten til at gå ind i den form for samtaler med lærere og ledere, og det hun kommer med er helt suverænt. Hun har overskuddet til at se udfordringerne fra mange perspektiver  – og har et enormt kendskab til folkeskolens aktører og folkeskolens vanskeligheder.
    -Lisbeth Hoff, stedfortræder Skole og Dagtilbudschef, Tønder kommune
  • Det var sjovt at arbejde med samarbejdsøvelserne på den måde. Hold da op, der er meget læring i at lege, og hvor er det vigtigt, at det også er sjovt. Det var en øjenåbner for mig, at specifikke samarbejdskompetencer kunne trænes på denne måde.
    -Lærer, Helsingør kommune